NABO
Kom og oplev NABO. Performanceteater der udfordrer grænserne mellem privat og offentligt, spontant og iscenesat – med humor, varme og nysgerrighed.
Lige på den anden side af væggen, eller på den anden side af hækken, leves liv, vi kun fornemmer: stemmer i opgangen, latter i haven, højlydt sex eller skænderi. Naboerne er altid tæt på – men hvad ved vi i virkeligheden om dem, og hvad forestiller vi os?
NABO er skabt af Public Performance i co-produktion med Aaben Dans og Folketeatret, og er en nytænkende performance, der inviterer publikum på en live-opdagelsesrejse ude fra byrummet – oplevet direkte fra teatersalen.
Udstyret med smartphones, selfie-stænger og åbne sanser bevæger performerne, Annika Lewis og Nicolai Duckert Perrild, sig ud i nabolaget omkring teatret. Herfra live-streamer de deres møder og opdagelser tilbage til “kontrolrummet” på scenen, hvor performer, Erik Pold, guider publikum gennem aftenen og dirigerer missionerne. På den måde bringer NABO virkeligheden lige uden for teatrets vægge direkte ind på scenen.
“Vi laver reelle møder i øjenhøjde med de mennesker, vi bor lige ved siden af, men måske undgår at forholde os til i dagligdagen. Man kan undgå, at konflikter brænder på, hvis man tør gå ind i en direkte dialog med mennesker, man måske ikke forstår eller er uenige med. Det er den grundlæggende humanistiske tanke, som er en stor del af det, vi vil med scenekunsten i Public Performance lige nu,” Læs hele Anne Liisbergs interview med instruktør og performer Erik Pold og dramaturg Adelaide Bentzon ”Nabo – vi skal turde dialogen med mennesker, vi ikke ligner” i Iscene her…
Holdet Bag
Instruktør Erik Pold
Medvirkende Erik Pold, Annika Lewis og Nicolai Duckert Perrild
Visuals udvikler Søren Knud Christensen
Videodesigner Helle Lyshøj
Komponist Tobias Shaw
Lyddesigner og afvikler Brian Larsen
Lysdesign Elke Laleman
Scenograf-konsulent Nicolaj Spangaa
Dramaturg Adeleide Bentzon
PR Frederikke Rønne Westergaard (prfrm)
Foto Malle Madsen
Co-produceret af Public Performance og Aaben Dans