NØGENSNEGL (DK)

Poetisk pusterum og kunstøjeblikke på SWOP Festival

Se! Hvad er det? Fra havets dyb kravler og slimer mystiske havvæsener. Nøgensneglene. Farverige, skovsnegle-lignende geléklumper, der også kaldes havets sommerfugle. Der findes mere end 3.000 arter i forskellige former og farver. Nogle af dem er nu skummet op på land. De kryber nærmere, både mystiske og dragende. Kom med, følg slimsporet fra havets dyb ind i mødet med de fremmede væsner. Måske er de slet ikke så forskellige fra dig selv?

Nøgensneglene inviterer forbipasserende ind i deres verden med små poetiske pauser midt i bybilledet. Hvis man giver sig hen til mødet og forbinder sig med Nøgensneglene, får man en sanselig oplevelse og måske giver de en gave fra havets dyb. De mystiske havdyr er symbol på farver og fantasi, og bringer mildhed og eventyr ud i omgivelserne.

Kræver ikke en booket billet.

Af kollektivet Nøgensnegl v. performancekunstner Iben Damkjær (www.ibendamkjaer.dk)

Holdet bag

Koncept og ideudvikler Iben Damkjær

Instruktør Sofie Kallan

Scenograf og kostumer Jonathan Carl

Lyddesign Emma Winding Nordestgaard

Produktionsleder Malou Paludan Keiding

Lys og afvikling Sofus Sean Bassett

Medvirkende Emma Winding Nordestgaard, Tanja Møller Jensen og Emil Nygaard

Spiller

2026

Maj.09
lørdag / 15:15
Maj.10
søndag / 13:15

Info

45
min
For alle
aldre

Musicon

Foran Aaben Dans
Rabalderstræde 10