SJIPPEWORKSHOP Listening to Jump Rope
Prøv selv den sjove og udfordrende sjippekunst til en workshop med den italienske performancegruppe Parini Secondo, der er med til SWOP med forestillingen HIT OUT.
I forbindelse med forestillingen inviterer Parini Secondo publikum indenfor til en unik koreografisk workshop med sjippetov som omdrejningspunkt. Med inspiration fra virale sjippetovssekvenser på sociale medier som Instagram og TikTok, arbejder deltagerne med at skabe rytmer og musik udelukkende gennem brug af rebet – suppleret af stemme og krop.
Workshoppen introducerer deltagerne til sjippetovets kunstneriske potentiale gennem discipliner som Double Dutch og Chinese Wheel.
Gennem legende og praktiske øvelser sættes der fokus på samspillet mellem bevægelse og lyd, hvor rytme, koordination og fodarbejde bliver centrale elementer i udviklingen af korte, ekspressive koreografier.
Praktisk information for at deltage
Der kræves ingen specifik atletisk træning for at kunne deltage i workshoppen. De planlagte øvelser omfatter også siddende lytteøvelser.
Vi anbefaler, at du har løbesko/gymnastiksko og behageligt tøj på, der er til at bevæge sig i. Du er velkommen til at medbringe dit eget sjippetorv. Hvis du ikke selv har et med, har kunstnerne ekstra reb.
Team
Instruktion Parini Secondo
Spiller
2026
Info
Dansepladsen
Rabalderstræde 10
Parini Secondo
Parini Secondo blev grundlagt i 2017 af Sissj Bassani og Martina Piazzi og tæller desuden danserne Camilla Neri og Francesca Pizzagalli. Gruppen arbejder i krydsfeltet mellem kunst, remix-kultur og open source-tænkning, hvor de udfordrer forestillinger om originalitet ved aktivt at kopiere, transformere og genfortolke eksisterende materialer. I tæt samarbejde med musikeren og produceren Alberto Ricca (bienoise) skaber de værker, hvor lyd, bevægelse og digital kultur smelter sammen.