Arme og ben – og noget ind imellem
En humoristisk danseforestilling om og med kroppen. For børn og deres voksne.
To mænd med to kroppe rejser med forundring, humor og alvor ind i et univers, hvor alt er i forandring. Et univers der er lavet af kroppen. Et sted hvor stemmen bliver til musik og hvor arme og ben bliver til alt muligt, vi ikke troede, de var.
Der er noget mellem arme og ben: Hvad er det?
Ungerne reagerer først og fremmest spontant på disse vilde kroppe … De skraldgriner. Sådan bare fordi … Og her bliver den al det, som skuespil ikke kan: Den viser kroppen i sin egen fysiske væren. Uden tilsæ;tningsstof af noget som helst andet …
Information
Thomas Eisenhardt og Ole Birger Hansen giver som et par opdagelsesrejsende et fint billede af kroppens utallige muligheder, mærkværdigheder og underfundigheder.
Byen Kalder
Et stærkt fundament for ’Arme og ben – og noget ind imellem’ er Thomas Sandbergs varierede rytmiske vokalmusik, der tilføjer et ekstra lag af kropslighed til forestillingen.
Berlingske Tidende
Det ordløse og originale fortsætter med Roskilde-egnsteatret Åben Dans og deres ’Arme og ben… . Finurligheder er der masser af i den overrumplende opfindsomme koreografi, sammen med gakkede gangarter og små magtkampe danserne imellem.
Jyllandsposten
Åben Dans hæver niveauet for danseforestillinger for børn og unge med ’Arme og Ben’ – begavet insisteren på abstrakt scenekunst.
Børneteateravisen
Holdet bag
Idé Thomas Eisenhardt, Ole Birger Hansen og Thomas Sandberg
Koreografi+ medvirkende Thomas Eisenhardt og Ole Birger Hansen
Musik Thomas Sandberg
Dramaturgisk konsulent Catherine Poher
Scenografi Maja Ravn
Produktion Gitte Knudsen
Produceret af Aaben Dans
Premiere Marts 2017
6.–17. marts 2007
Info
Hos Aaben Dans
Musicon, Roskilde