Kunstnerisk udvikling
Aaben Dans vægter kunstnerisk udvikling højt. Både i egne produktioner og virke, men også i samarbejdet med andre kunstnere.
Vi deler gerne
Aaben Dans har ressourcer såsom en scene og teknik. Teatrets medarbejdere har kompetencer indenfor organisation, teknik/produktion, mentoring, kunstneriske udviklingsprocesser samt kommunikation.
Alt dette deler vi gerne og når vi deler, bliver vi selv beriget. Så det er en dialogisk proces, hvor de kunstnere, som vi inviterer ind i huset, inspirerer os og vi inspirerer dem.
Og for publikum er det en fantastisk mulighed for at få præsenteret mange forskellige slags koreografiske og bevægelsesbaserede udtryk.
Hvordan?
Konkret har vi to forskellige programmer, der er målrettet kunstnerisk udvikling; nemlig Aabent Rum og Aabent Laboratorium
Tak for støtte fra Fonden Roskilde Festival
“Tak fordi I giver upcoming dansere og koreografer mulighed for at præsentere deres arbejde og udvikle deres praksis”. (Fonden Roskilde Festival)
Fonden Roskilde Festival har i anderkendelse af Aaben Dans arbejde med at udvikle det kunstneriske vækstlag støttet teatrets kunstneriske udviklingsarbejde med en donation fra deres lokale vækstlagspulje.
Vi er dybt taknemmelige for fondens anerkendelse og generøse donation. Og vi glæder os over at donationen muliggør, at vi kan fortsætte vores vigtige arbejde med upcoming dansere og koreografer.