Børsen roadshow
Markedet har brug for kunst!
Grib denne unikke mulighed for at erhverve en aktie i en kunstnerisk oplevelse, der giver stof til eftertanke. Børsen Roadshow er et overraskende og overrumplende scenisk roadshow. Standup dance der går i kødet på aktiemarkedets liv, rytmer, succeser og skæbner.
1 times kunst for kun 99,95 kr.
3 koreografer, en instruktør, en videokunstner og en electronica-percussionist indtager Copenhagen Jazzhouse for at iscenesætte den moderne cocktail: Kunst og erhverv.
Hvordan kan de to størrelser lære af hinanden? Hvis det overhovedet lader sig gøre at etablere et partnerskab? Kan vi komme fordommene mellem de to verdener til livs? Kan kunsten effektiviseres? Kan erhvervslivet danse? Hvordan prissætter man en stemning? Kan man sælge en bevægelse?
Det er Børsen Roadshows vision at være den bedste leverandør af sceniske roadshows i Europa. Vores medarbejdere er kompetente, målrettede og engagerede. De sætter publikum i fokus og vægter troværdighed, teamwork og respekt for den enkelte meget højt.
Stand up dans. “Børsen Roadshow” tager publikum med til en herlig, satirisk konference om alliancen mellem kunst og erhvervsliv. Publikums privilegium i “Børsen i Roadshow” er at få lov til at grine sig gennem en aften med seriøs underholdning med bid i … man må konkludere, at forestillingens alliance mellem dansere, performere, musiker og videokunstner er berigende og original i sin utraditionelle form.
Berlingske Tidende, Vibeke Wern, okt. 2004
Original, syg og sjov satire. “Børsen roadshow” er en vildt underholdende og sindssyg skarpt tænkt satirisk stand-up performance, der på meget original måde tager alliancen mellem kunst og erhverv under kærlig behandling. Konceptet er godt og stilen gennemført. Fra start til slut.
Århus Stifttidende, Kirsten Dahl, okt. 2004
”Børsen Raodshow” i musiksalen var ædende satire med publikum opdelt i V.I.P. – og resten.
”Børsen Roadshow” er på turné til teatre over hele landet, og er absolut en køretur værd. Skulle man ønske sig noget i den forbindelse – så ville det være om arrangører af større markedsføringsarrangementer bare for en gangs skyld ville smide deres tusindkronesedler efter danserne i stedet for andre velklædte erhvervsfolk. Waugh – hvor ville man have godt af det. Alene af den grund, at man faktisk rystes og ler.
Viborg Stifts Folkeblad, Loise Brandtstrup, feb. 2006
Syle-præcist. Absurd vildt og grænseoverskridende morsomt. Børsen Roadshow er den nøgne sandhed om erhvervslivet og kunsten. I bogstavelig forstand, for forestillingen rummer gedigen mandestrip, her udført af Thomas Eisenhardt fra åben Dans. Et ensemble, der har skabt sig et navn med originale performanceforestillinger der blander dans, show, teater og video.
Vejle Amts Folkeblad, Erik Andresen, feb. 2006
Ett starkt par i den danska dansvärlden har lierat sig med en musiker och en videokonstnär om att skapa något så ovanligt som en kulturpolitisk show.Det är härligt att det finns företagande som i stil med åben dans‚ som har lust att ta del i dagens samhällsdebatt, och har förmågan att skämta och ställa till beskådan alla olika versioner av Kejsarens nya kulturkläder.
Danstidningen, Charlotte Christensen, dec. 2004
Holdet bag
Koreografi + danser Ann Crosset
Koreografi + danser Thomas Eisenhardt
Koreografi + danser Erik Pold
Konsulent Heidi Duckler
Video Helle Lyshøj
Musik Thomas Sandberg
Produceret af Aaben Dans
Premiere September 2004
7. september–2. november 2004
Info
Hos Aaben Dans
Musicon, Roskilde