Closer

Come closer… når Aaben Dans productions præsenterer endnu en visuelt nyskabende og tematisk debatskabende forestilling.
Forestillingen ”Closer” er en hybrid mellem film, billedkunst, musik og dans.
Den unge, talentfulde komponist Simon Christensen arbejder tæt sammen med koreograf Thomas Eisenhardt om forestillingens udtryk i lyd og bevægelser. Ensemblet Kundi Bombo Allstars lægger lyd til forestillingen, og Simon Christensen spiller selv live.
På scenen lægger fire dansere krop til billedkunstneren Björn Ross’ arbejde med videokameraer og synsteknologier, når han leger med, udfordrer og udfolder dem i real time. Scenografien er en interaktiv videoinstallation, som afspejler og frastøder de medvirkende i et spil med billeder af dem selv.
”Closer, closer” siger fotografen til sit objekt, inden han trykker.
”Skal vi ikke rykke tættere på?” spørger vi hinanden ved store begivenheder.
I den moderne verden handler det om at komme tættere på. Helt, helt tæt på oplevelsen.
Så tæt at man næsten bliver en del af den. I tv er vi så tæt på operationer, at vi føler os som kniven, der skærer kroppen op. Vi er så tæt på andre mennesker, at vi er med når de går i seng, vi er tættere på end forældrene når børn bliver født, tættere på end de pårørende, når folk dør.
Vi har været med inde i World Trade Center, efter flyene havde ramt, vi har stået på stranden, da tsunamien skyllede ind over de prisgivne mennesker på stranden.
Men kan vi også komme for tæt på?
Jo tættere vi kommer på tingene, jo mere mister vi overblikket, jo mere forskydes det, man betragter. Jo mere fortaber vi os i det. Det bliver atter fremmed, ikke på grund af afstanden, men netop fordi vi er for tæt på. Vi bliver opslugt.

man er hele tiden fanget af de fire danseres energi og udstråling … dynamisk og udtryksfuld … frækt og charmerende … utrolig adræt og væver … drillende og farlig … sensuel … smuk og stærk
Berlingske Tidende

spændende, afvekslende og lettilgængelig … en fin blanding, både koreografisk og musikalsk, af kraft og nænsomhed, tilsat glimt af sanselighed og drillende øjeblikke danserne imellem.
Jyllands Posten

energisk karismatisk … nærværet er kropsligt og intimt … Tillykke til Aaben Dans og tillykke til Roskilde.
Byen Kalder

Holdet bag

Ide + koncept Thomas Eisenhardt, Simon Christensen og Björn Ross

Koreografi + iscenesættelse Thomas Eisenhardt

Komponist Simon Christensen

Musik Kundi Bombo: Simon Christensen, trommer/electronica, Peter Navaro Alonso, sax, og Eblis Alvares, elguitar/electronica

Video Björn Ross

Dansere + koreografi Ole Birger Hansen, Louise Hyun Dahl, Sofia Karlsson og César Garcia

Kostumier Sara Hamming

Produktionsleder + lysdesigner Gitte Knudsen

Produceret af Aaben Dans

Premiere Februar 2008

19. februar–5. marts 2008

Info

60
Minutter
Voksen
Alder

Hos Aaben Dans

Rabalderstræde 10
Musicon, Roskilde