I my mini me

Siri, Pierre og Antoinette befinder sig midt i et kæmpe- kludetæppe, der ligger over hele scenegulvet. Tæppet, der er syet af bukser, trøjer, huer, jakker, poser og alle mulige andre tøjstykker, er den verden, de skal navigere i, – og det er ærlig talt ikke altid let, når man gerne vil bryde ud, passe ind, være sammen og være sig selv.
Vi følger danserne, når de kaster sig ud i uheldige valg og kiksede kombinationer. Når de kæmper imod knuder eller klaustrofobiske bindinger til hinanden. Når det lykkes Antoinette at hæve sig over mængden i sin giga-kjole, og når stakkels Pierre vikler sig ind i hele molevitten, og ender som en stor vatteret bold prisgivet i de andres varetægt.
Hvem er du? Hvem er jeg? Hvem er vi, når vi er sammen? Og hvad sker der egentlig, når nogen kradser lidt i overfladen?
Med andre ord – en forestilling om at have rod i skabet og identiteten. Fra 12 år.
Aaben Dans har bedt den Reumert-vindende koreograf Tina Tarpgaard om at skabe sin første forestilling for børn/unge.

Karakteristisk for Tarpgaard er koreografien rig på bevægelser og byder i sit legende udtryk på tekniske udfordringer til de tre dygtige dansere…Tarpgaard har med »I My Mini Me« nu lavet sin første og fornøjelige ungdomsforestilling til Aaben Dans i Roskilde
Berlingske

… masser af grotesk humor og sjov legeglæde – og en barnlig nysgerrighed i koreografien, som er ligeglad med alle vedtagne danseudtryk…Med åbne blikke og livsglade kroppe. Ligesom de dedikerede dansere hos Aaben Dans.
Teateravisen

Holdet bag

Koreografi, koncept + iscenesættelse Tina Tarpgaard

Scenografisk koncept Signe Krogh

Musik Pelle Skovmand

Videoscenograf Alexander Lind

Kostumer Inbal Lieblich

Dansere Siri Woolthorn, Antoinette Helbing og Pierre Enaux

Produceret af Aaben Dans

Premiere Februar 2015

28. februar-14. marts

Info

55
Minutter
12+
Alder

Hos Aaben Dans

Rabalderstræde 10
Musicon, Roskilde