Ripe Body

‘Ripe Body’ er en solo danseperformance i to dele – om dagen en interaktiv installation, om natten en hypnotiserende fest.

Danser og koreograf Ruth Rebekka Hansen står bag performancen ‘RIPE BODY’, som får premiere på Roskilde Festival. Værket er dedikeret til alle, der føler en kontakt til et feminint univers, uagtet i hvilken grad eller form.

I to dele – en interaktiv installation om dagen og en dragende performance om natten – udforsker Ruth Rebekka Hansen køn og seksualitet som både flydende, forførende og festligt.

‘RIPE BODY’ udspiller sig i en tre meter høj, gennemsigtig boks med spejlbeklædt loft og gulv, hvor kroppen bliver en levende skulptur, der udforsker og udfordrer forskellige fysiske former og magtstrukturer. I spejlrummets panoptikon bliver danserens og publikums blik konstant kastet frem og tilbage, og spørgsmålet bliver hurtigt, hvem der i virkeligheden betragter hvem.

Musikken er skabt af Lauge Heebøll, som har komponeret et tvetydigt lydlandskab til installationen, mens han om natten leverer et funklende og hypnotiserende backdrop med tunge beats til Ruth Rebekka Hansens performance.

‘RIPE BODY’ er blevet til i et samarbejde mellem Roskilde Festival, Aaben Dans, Dansehallerne, Bora Bora og Teater Momentum.

Holdet bag

Koreograf og performer Ruth Rebekka Hansen

Komponist og live musiker Lauge Heebøll

Kostumedesigner Benedikte Beate Hansen

Scenograf/bygger Anders Toft Pedersen

Dramaturg Luna Stage

Kurator, Roskilde Festival Nina Rasmussen

RF-team hands Christoffer Brændgaard Kristensen og Lasse Bruun Poulsen

Foto/videograf Morten Arnfred

RF-team foto/video Jens-Christian Akerø og Therese Lærke

Co-producenter Roskilde Festival, Aaben Dans, Bora Bora, Teater Momentum og Dansehallerne

RIPE BODY administreres af KOMMA Performance Productions

Tak til Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, William Demant Fonden, Dansk Skuespillerforbunds Projektstøtte for støtte til udvikling og skabelsen af RIPE BODY.

Tak til Statens Kunstfond for støtte til Lauge Heebølls komponistarbejde i forbindelse med RIPE BODY.

Spiller

2024

Jul.05
fredag / 23:30
Jul.06
lørdag / 12:00

Roskilde Festival

Platform
Scenen
***
***
Adgang med billet til Roskilde Festival.