Show real
Et show om virkeligheden – er virkeligheden et show?
Åbningsforestilling på Scenen i Laboratoriet
Oplev DJ-ikonet og pop-buddahen Master Fatman, den knuselskelige og skøre Therese Glahn og tre dejlige dansere i et tankevækkende og humoristisk stykke om virkelighed, appearance og stigende vandmasser.
Åben Dans er flyttet ind på den nye skønne scene i Laboratoriet på Musicon. Og det er en fornøjelse at indvie teatret med en stjernebesat forestilling, der henvender sig til unge og voksne, der kan lide at blive underholdt i Roskilde.
Master Fatman og Therese Glahn tager kegler.
5 stjerner – Berlingske Tidende
Master Fatman er med i super danseforestilling.
4 stjerner – Dagbladet Børsen
SÆRARRANGEMENTER I FORBINDELSE MED FORESTILLINGEN
Hvad er dit image? Lyver du om dig selv eller er du ærlig?
Er du ung og bor i Roskilde? Så kom og tag udfordringen op og kom og præsenter dig selv med den fedeste løgn eller tør du give os den rene sandhed midt på RO´s Torv lørdag d. 23. januar fra kl. 11-14. Vi filmer når du og dine venner på skift får chancen for at give os jeres egne versioner af jer selv.
Jeres portrætter bliver vist på en tv-skærm inden forestillingen SHOW real i Åben Dans teatersal, Laboratoriets foyer.
Gratis at deltage
Virkelig Kvindeaften
Tirsdag d. 10. feb. Kl. 19 inviterer vi etniske unge og deres mødre, kusiner og veninder i alle aldre til en kage og the, hvor Tilmize og Fairuz vil snakke om hvordan vi bruger internettet til at mødes og præsentere os selv. Og forskellen på at mødes over internettet og i virkeligheden. Bagefter ser vi danseforestillingen SHOW real kl. 20 – 21.15.
Afterparty
med Master Fatman Lørdag den 13. februar spiller Master Fatman med gæst lune brasilianske rytmer efter forestillingen. Tillægsbillet á 50 kr. kan købes hos Åben Dans
SHOW REAL og filosofien bag
Mød Idéhistoriker Jesper Rasmussen og koreograf Thomas Eisenhardt efter forestillingen den 11. februar, kl. 21.15. Thomas Eisenhardt har ladet sig inspirere af teoretikeren Guy Debords tanker om bl.a. begrebet appearance. Jesper Rasmussen leder publikum og Thomas igennem en spændende diskussion om tankerne bag forestillingen.
Arrangeret i samarbejde med Ånd og Viden festivalen. Gratis mod forevisning af billet til forestillingen.
Holdet bag
Idé + koreograf + iscenesættelse Thomas Eisenhardt
Performance Master Fatman
Dans + koreografi Therese Glahn, Matilde Wendelboe Dresler, Ole Birger Hansen og Pierre Enaux
Musik Master Fatman og Kristoffer Sjelberg
Videokunstner Helle Lyshøj
Lysdesigner + produktion Mogens Kjempff
Kostumier Mette Myr
Statist/Nøgen kvinde Ivonne Cadovius
Produceret af Aaben Dans
Premiere Februar 2010
9.–20. februar 2010
Info
Hos Aaben Dans
Musicon, Roskilde