Gro (DK)
En forestilling om at vokse og vokse op af Tiny Dancer og Aaben Dans.
I Gro møder vi Mette og Liva, der er søstre. De er vokset op sammen. De ligner hinanden, og så er de også meget forskellige. Liva elsker musik og Mette elsker dans. Og så elsker de at gro – sammen og hver for sig.
I Gro sidder børn og voksne sammen i plantefarvede tekstiler. Et drømmende lydunivers med forunderligt lys og dans inspireret af naturens rytmer. Sammen fejrer de det helt særlige ved livet på jorden. Nemlig det at gro – både i naturen og som menneske.
Forestillingen er blevet udviklet i en skovbund sammen med børnehavebørn, som har udforsket, hvad det vil sige at gro.
Fakta om forestillingen:
Land: Danmark
Varighed: 40 min.
Alder: 1-5 år
Medvirkende: Liva Møller Overgaard og Mette Møller Overgaard
Koreografi: Mette Møller Overgaard
Musik: Liva Møller Overgaard
Kostumer + scenografi: Cæcilie Parfelt Vengberg
Lysdesign + teknik. Thora Eriksen
Turné + teknik: Luna Brøndal
Lydkonsulent: Emil Vodder
Assistent: Maho Harada
Kunstnerisk sparring: Thomas Eisenhardt
Foto: Søren Meisner
Co-produceret af: Tiny Dancer og Aaben Dans
Samarbejdspartnere: Ringkøbing og Kalundborg Kommune
Tak til: Statens Kunstfond, Augustinus Fonden og William Demant Fonden
Knytte Bånd (DK)
En interaktiv performance-installation om at knytte enderne sammen af Charlotte Østergaard og Lihn Le
Knuder binder løse tråde sammen. I en kaotisk verden, hvor lille som stor, kan føle sig overvældet og usikker, kan man have brug for at føle sig forbundet til både sig selv, dem ved siden af og til fællesskabet.
De to kunstnere Charlotte Østergaard, kostume/tekstildesigner og performancekunstner Linh Le knytter et stort værk sammen med børnene fra Trekronerskolen, Absalons Skole og Baunehøjskolen.
Værket udstilles på Søjlepladsen, hvor alle inviteres til at knytte videre i samarbejde med kunstnerne og børnene. Materialet der knyttes med er primært genbrugstekstiler, så det store netværk bliver farverigt, levende og i stadig udvikling.
Skoler skal bestille tid og private kan komme forbi i weekenden i åbningstiden.
Fakta om forestillingen:
Land: Danmark
Varighed: 1 time
Alder: 10+ år
Kunstnere: Linh Le og Charlotte Østergaard
I samarbejde med: Trekronerskolen, Absalons Skole og Baunehøjskolen
Transporteringsdans (NO)
En deltagerbaseret forestillings-workshop med Martin Slaatto
Behøver det virkeligt at være så kedeligt at bevæge sig i det offentlige rum?
Mød Martin, der med lige dele charme, fysikalitet og snurrige bevægelser, inviterer dig til at deltage i Transporteringsdans. Et format, han selv har opfundet, som bringer deltagerne ind i et sjovt og bevægelsesbaseret fællesskab.
I en gruppe på max 25 hopper, løber, snurrer, drejer eller hinker alle deltagerne sammen med Martin på en fastlagt rute. Med Transporteringsdans kan du udfordre det fysiske, bryde konformiteten og se på hverdagen fra en helt ny vinkel.
Fakta om forestillingen:
Land: Norge
Varighed: 30-40 min.
Alder: 6+ år
Kunstner/performer: Martin Slaatto
Hvad kan den - og hvad skal den? (DK)
En boblende frisk fysisk forestilling med tre dansere – fire stole – en lampe og et bord af Aaben Dans.
Kroppen kan alt muligt.
– men hvad skal den?
Den skal sidde ordentligt skal den!
Denne forestilling er forsvar for kreativiteten, eventyrlysten og det åbne sind.
Det er en sjov og medrivende opfordring til at være i den fysiske verden på en fysisk måde.
Til at se, røre og lytte til verden.
Til at løfte på den, sparke til den og flytte den rundt.
Til at gå på opdagelse i sine vante omgivelser – sammen med sig selv og sammen med andre.
Fakta om forestillingen:
Land: Danmark
Varighed: 45 min.
Alder: 7+ år
Koncept + koreografi + iscenesættelse: Kamilla Wargo Brekling, Thomas Eisenhardt
Dansere og koreografi: Alvilda Faber Striim, Cecilie Schyth Kjær og Ole Birger Hansen
Scenografi og kostumer: KASPERSOPHIE
Komponist og musik: Fredrik Lundin
Lysdesign, teknik og afvikling: Elke Laleman
Produktionsleder: Madeleine Lind Hoppe
Grafik: Line Thornberg
Trailere og videodokumentation: Adam Laver Film og Monokel studio
Foto: Ditte Valente
Produceret af: Aaben Dans
Ultra (BE)
En forestilling om maskulinitet med unge på scenen af fABULEUS og Reut Shemesh Company.
“Jeg vil være en far ligesom min far”
I denne danseforestilling lader en gruppe unge deres energi flyde frit, eksplosivt og sårbart.
Lige mellem fest og oprør, stiller ULTRA spørgsmål til, hvad typisk maskulin adfærd er i en foranderlige tid. Men frem for alt, er det et portræt af en gruppe teenagere i en verden fuld af forventninger og etiketter.
Forestillingen har ni unge mellem 15 og 21 år på scenen, der alle deltager i et ritual af glæde blandet med aggression, der højlydt afslører deres sårbarhed.
ULTRA er en gribende udforskning af maskulinitet, som adresserer udfordringerne og mulighederne for unge, der vokser op i en verden med skiftende normer.
Koreografen Reut Shemesh forener interessen for magt og gruppedynamik, med det personlige spørgsmål om såkaldt maskulinitet, som hun stiller sig selv som mor.
Forestillingen er på engelsk. Der forekommer høj musik og stroboskop.
Fakta om forestillingen:
Land: Belgien
Varighed: 1 time
Alder: 14+ år
Koncept + koreografi: Reut Shemesh
Performere: Andreas Crommelinck, Jinte De Greef, Luna Fall, Emma Ghijs, Kyano Holbrechts, Karsten Janssens, Glory Ofori-Asamoah, Mathis Schellekens, Ridder Seghers og Fien Simons
Koreografisk assistent: Katja Pire
Dramarugi: Daniel Rademacher
Scene-, video- og lysdesign: Ronni Shendar
Musik: Simon Bauer
Komstumer: Joëlle Meerbergen
Kostumedesignassistent: Femke Vanweddingen
Co-produceret af: fABULEUS og Reut Shemesh Company, tanzhaus nrw
Enhjørninger (NO/DK)
En performance for alle der holder af magi af dansekollektivet Nordlys
Måske du mødte de magiske enhjørninger i fluffy og pastelfarvede kostumer til SWOP festivalen i 2022? Dem der lavede bummelum af flødeskum og glimmer?
Alle de mødte på deres vej, elskede dem og den gode nyhed er, at vi lukker dem ud på Stændertorvet og Musicon igen til dette års festival.
De dansende, magiske dyr, der spreder glæde og heling, tager publikum ud af hverdagen for en stund og løfter stemningen i byrummet med festlige beats og drømmende, svævende lyde.
Fakta om forestillingen:
Land: Norge/Danmark
Varighed: 25 min.
Alder: For alle
Koncept og idé: Julie Rasmussen og My Grönholdt
Dansere: Ray Roa Alonso, Caroline Blomqvist, Birgitte Lundtofte og Hilde I Sandvold
Hestefører: Julie Rasmussen
Koreografi: Julie Rasmussen og My Grönholdt
Kostumedesigner: Kaja Haven
Lyddesigner og komponist: Erik Christoffersen
Video: Morten Arnfred
Producent: Sofia Wickman
Administration: Jens Christian Jensen
Produktion: NORDLYS
Støttet af: Statens Kunstfond, Nikolaj Kunsthal
Forces (BE)
En hypnotisk forestilling om urkraft og teknologi
Tre kvindeskikkelser, trækker på det usynlige og gør deres kroppe til redskab for en vital og kollektiv frigørelse. Som cyborg-krigershamaner hvirvler de kroppene rundt på scenen og forbinder sig selv og publikum med kaos, glæde, og fællesskab – og forsøger at generobre kraften indefra.
En fejring af det levendes kraft, der er i konstant forandring.
FORCES griber fat i forholdet mellem krop, lyd og lys for at fremkalde en sanselig, totaloplevelse for publikum.
Fakta om forestillingen:
Land: Belgien
Varighed: 50 min.
Alder: 13+ år
Design: Leslie Mannès, Thomas Turine og Vincent Lemaître
Koreografi: Leslie Mannès
Livemusik: Thomas Turine
Teknisk instruktør: Vincent Lemaître
Dansere: Mercedes Dassy, Daniel Barkan, (Lila Magnin og Leslie Mannès skiftevis)
Turnemanager: Stéphanie Barboteau
Kostumer: Marie Artamonoff
Kunstnerisk rådgiver: Joëlle Bacchetta
Foto: Laetitia Bica/Cash og Hichem Dahes
Udvikling og produktion: Bloom Project
Produktion: Asbl Hirschkuh
Co-produceret af: Les Brigittines Bruxelles og Le Gymnase – CDCN Roubaix
Molar (Cat)
En forestilling for alle der kender til dans og glæde af Quim Bigas Bassart
I den udendørs forestilling Molar, er danseren Quim Bigas indbegrebet af forskellige glædestilstande. Fra følelsen af det fedeste fodboldmål, til når man hører musik, er hyper-glad eller rammes af reklamernes glansbillede af glæden.
Selvom Quim er alene på scenen, så er det kollektive følelser der sættes i spil som en vigtig kilde til bevægelse.
Publkum står rundt om ”scenen” og bliver smittet af de cool moves og den charmerende – og hårdtarbejdende – danser.
Fakta om forestilligen:
Land: Catalonien
Varighed: 50 min.
Alder: For alle
Af: Quim Bigas Bassart
Assistent: Søren Linding Urup
Tak til: Diego Gil Tizzoni
Video: Quim Bigas
Engelske stemmer: Marta Campo, Soren Evinson og Inés Lambisto
Lyd: Pau Matas
Produktion: Anna Bohigas og Inés Lambisto
It's Hot it's Not (GB/BE)
En sjov og fysisk forestilling om vejret af Reckless Sleepers.
Skal vi have paraply eller solbriller med? Vejret betyder meget for os alle sammen – så vi tænker på det og kigger på det fra stuevinduet. Og når vi er udenfor, mærker vi det med alle sanser.
Men det er ikke altid sådan at forstå. For hvorfor er jeg nogle gange varm, mens du er kold? Hvorfor er der vandpytter og nogle gange ikke? Hvordan kan det være solskin og regnvejr på én gang? Og når det er sommer her, hvorfor er det så vinter der?
Denne surrealistiske, sjove og fysiske forestilling udforsker vejret i alle dets former fra sommer til efterår, vinter til forår.
Reckless Sleepers er kendt for at skabe dristige, innovative og originale værker, der befinder sig et sted mellem billedkunst, dans og teater.
Fakta om forestillingen:
Land: Storbritannien/Belgien
Varighed: 45 min.
Alder: 3+ år
Performere: Leen Dewilde, Kevin Egan, Alex Covell, Mole Wetherell og Rachel Piekarczyk.
Deviset af: Mole Wetherell, Kevin Egan, Tim Ingram, Leen Dewilde og Alex Covell
Støttet af: INTEATRO Creative Residency og Arts Council England Production
Foto: Camilla Greenwell
Lavaskoven (NO)
En legende og fabulerende forestilling i en sanselig scenografi af Ingri Fiksdal.
Mystiske væsener vokser op af gulvet. Deres rygge er skæve, de har lange tentakler og store hoveder. De vrider sig og kravler, snurrer rundt og falder. Er de på besøg fra en anden planet?
Børn og voksne sidder rundt om scenen og er tæt på det store farverige hav af tekstiler og væsenerne, der er på besøg. Når væsenerne leger med tekstilerne, opstår nye former, der skaber billeder af steder, vi endnu ikke har været.
Lavaskoven giver børn og voksne en sanselig oplevelse, som smitter med lyst til at udforske bevægelse og dans bagefter. Forestillingens tematiske baggrund er vor tids klimaudfordringer, og hvordan de påvirker de miljøer, vi lever i.
Fakta om forestillingen:
Land: Norge
Varighed: 40 min.
Alder: 6+ år
Koncept + koreografi: Ingri Fiksdal
Dans + koreografi: Hawa Janlo, Ole Marius Støle og Mariama Fatou Kalley Slåttøy
Performance i Roskilde: Andrea Barret, Hawa Janlo og Ole Marius Støle
Scenografi + kostume: Fredrik Floen
Musik: Camilla Vatne Barrat-Due og Ådne Meisfjord
Lysdesign + teknik: Christian Paulsen
Udefrakommende blik: Kjell Moberg
Produktion + distribution: Nicole Schuchardt
Produktion + administration: Eva Grainger og Ida Frømyr Borgen
Produceret af: Fiksdal Dans Stiftelse
Co-produceret af: Kloden Teater
Støttet af: Arts Council Norway og SPENN
Out of the Box (NL)
Fysisk, akrobatisk og munter forestilling om at være begrænset, men kreativ af The100Hands.
Tænk ud af boksen! Hvor mange gange hører man ikke det? I Out of the Box ser vi fire dansere, der er inde i en tremme-kasse. En af dem vil gerne ud – en anden vil have mere plads – og en tredje forsøger at komme ind.
Som publikum bliver du inviteret til at involvere dig i forestillingen, som foregår både inden i og udenfor boksen. Vil du stoppe nogen, der forsøger at komme ind i kassen, tilbyde hjælp, eller..? Er drengen dernede en del af forestillingen eller ej? Kan du selv tænke dig at klatre op i kassen…?
Out of the Box er en munter refleksion over at ville kæmpe sig fri og behovet for at høre til.
Fakta om forestillingen:
Land: Holland
Varighed: 45 min.
Alder: 9+ år
Koncept: Jasper Džuki Jelen og Mojra Vogelnik Škerlj
Koreografi: Jasper Džuki Jelen
Dansere: Bryan Atmopawiro, Alison Duarte, Myrthe Marchal og Nathalie Schmidt
Musik: ArthurMusic
Kostumer: Esther Sloots
Boksdesign: Menno Boerdam
Bokskonstruktion: Jitze Wils
Foto William van der Voort
Koncert med Replika
Ungt, lokalt band sætter gang i Søjlepladsen med en energisk rockkoncert.
Replikas musik er helt særlig. Det spænder fra alternativ rock, grunge, punk og metal og lader sig som sådan ikke kategorisere.
De fire musikere optræder med en dygtig og dedikeret naturlighed, der giver publikum helt unikke koncerter. De har faktisk givet så gode koncertoplevelser, at Musicons lokale Microbryggeri har at opkaldt en øl efter dem.
Replika opstod i 2022 i det spirende musikmiljø i Roskilde. Allerede i bandets første år fik det fremragende anmeldelser for deres energiske og medrivende liveoplevelser. Nogle af disse var som support for bands som Zar Paulo og Falderebet.
Bandet har også etableret et tæt samarbejde med den veletablerede britiske rapper Alonestar/Jethro Sheeran (Ed Sheerans fætter), og Alonestar medvirkede på singlen “Kingdom”.
Fakta om koncerten:
Land: Danmark
Varighed: 45 min.
Alder: Alle
Sang: Mathias Winbladh
Guitar: Carl Jakobsen
Bas: Andreas Perret-Gentil
Trommer: Victor Schmidt
Redebygger (DK)
Både som workshop og come-and-go-concept.
Redebygger, Redebygger kom.
Kom og flet grene og krat til rundinger, tag og bunddække.
Væv med kviste, fyld med strå
Sammen bygger vi en dejlig rede at trække vejret roligt i.
Vi bygger en rede!
Velkommen Redebygger.
Redebygger foregår fra kl. 11.00-14.00. Det er muligt at komme og gå som man lyster.
Fakta om konceptet:
Land: Danmark
Varighed: 0-3 timer
Alder: Alle
Performer + billedkunstner: Seimi Nørregaard