Kunstner i Aabent Rum 2026

Aabent Rum 2026: Joana Öhlschläger

Joana Öhlschläger er en tysk koreograf og danser bosiddende i København.
Sammen med en række samarbejdspartnere skaber hun sanselige universer, der bruger humor, overraskelser og forvrængede klichéer til at invitere publikum ind i en verden af fysisk genkendelse, fantasi og følelser. Hendes seneste værker er porch, pool, shoreline (2025), ALL GOOD IN (2024), piece off / a lecture performance (2023) og ETERNAL SUPPORT ACT (2023).
Joana har en MfA i koreografi fra Den Danske Scenekunstskole. Hun er medstifter af KOMMA Performance Productions, et produktionskooperativ inden for uafhængig dans og koreografi.
I RAMMEN AF AABENT RUM
“Jeg er nysgerrig efter episke gestus til fordel for dansen; efter insisteren på at bevæge sig i en tid, der kan få os til at føle os stillestående og ude af stand til at bevæge os.
I Aabent Rum vil jeg arbejde med koreografisk materiale til store rum og mange kroppe. Jeg oplever, at mit arbejde bliver levende i blandingen af det hverdagsagtige og det uventede: Jeg søger en følelse af kaos og rå følelser parret med den magiske, forstærkede tilstedeværelse i den performative handling, og jeg er nysgerrig og begejstret for at fortsætte med at arbejde netop i det uregerlige rum.
Sammen med et team af kunstneriske samarbejdspartnere, som jeg sætter stor pris på, og det erfarne og omsorgsfulde team hos Aaben Dans forventer jeg at grave dybt i min praksis: at gøre legemliggjorte følelser til den vigtigste drivkraft i skabelsen og delingen af koreografi.”
Foto: Valeriia Shcherbina

Aabent Rum

Aabent Rum er et kunstnerisk udviklingsprogram – arrangeret og kurateret af Aaben Dans med støtte fra Augustinus Fonden.
Aaben Dans inviterer en eller flere kunstnere per år til at komme til Roskilde og arbejde med en metode eller et kunstnerisk projekt efter eget valg. Aabent Rum programmet tilbyder honorar, rum til at arbejde i og en organisatorisk, kunstnerisk og teknisk støtte ved at dele de kompetencer som Aaben Dans indeholder. Kunstnerne forpligter sig til at dele deres arbejde enten ved en visning, samtale eller et andet format, der er passende.

Mere om Aabent Rum

Tidligere kunstnere i Aabent Rum

2025
Kunstnerisk grundforskningsprojekt FOKUS PÅ SANSERNE
med koreograf og kunstnerisk leder, Aaben Dans Thomas Eisenhardt i samarbejde med, Niels Christian Holm Sanden, Akademisk medarbejder og PhD, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, Tone Roald, Associeret professor, Center for fænomenologisk psykologi og æstetik ved Københavns universitet, Tina Unger, Agronom og direktør, Sct. Hans Haverne, Ida-Elisabeth Larsen, Koreograf, danser og dansedramaturg, Institute of Interconnected Realitets, Pernille Møller Taasinge, Retoriker og udviklingschef, Aaben Dans og Nanna Nielsen, Filmantropolog, Kanvas Film.

2024
Olivia Rivière (DK/SE) og Lisen Pousette (SE) og bl.a. forestillingen DUNKEL

2023
Ruth Rebekka Hansen med forestillingen og intallationen RIPE BODY

2022
Katrien van den Velden, Lara Vejrup Ostan og Ida Mariboe Nielsen med kærlighedsforestillingen SONG OF SONGS
Julie Rasmussen, Maren Fidje Bjørneseth og Rickard Fredborg i samarbejde med filmskaber Morten Arnfred og musik af Daniel Nicholson filmen THE MEATLUMP
Fabio Liberti en bevægelig installation af plast og kød THERE IS NO AWAY/A SELF PORTRAIT

2021
Snorre Elvin + Nanna Stigsdatter med forestillingen POUR IT

2019 – 2020
Antoinette Helbing med soloen THE LAUGHING GAMES
Georgia Kapodistria med soloen BETWIXT AND BETWEEN og en gruppevisning
Anna Lea Ourø og Amalia Kasakov med duetten JUST OK

Betingelser

Aabent Rum er et koreografisk udviklingsrum, kurateret af Aaben Dans

Koreograferne får et honorar samt får stillet et mindre budget til rådighed. De kan vælge at bruge penge på at at sætte et kunstnerisk hold sammen, researche andres kunstværker, undersøge en metode, skabe et lille værk eller på anden vis undersøge og dykke ned i deres kunstneriske virke. Desuden stiller Aaben Dans kompetencer og viden til rådighed for at understøtte kunstnerens organisatoriske, produktionsmæssige og kunstneriske udvikling.

Koreograferne bliver nøje udvalgt efter disse kriterier: De skal være i begyndelsen af deres professionelle virke, de skal have en kunstnerisk kerne og ”drive”, de skal have noget på hjertet og være baseret i krop og koreografi og så skal de være bosat i Danmark.

Koreograferne kvitterer med inspiration til Aaben Dans, til det professionelle miljø og til det lokale publikum i mindre visninger, interventioner, workshops, symposier, digitalt eller andre offentlige arrangementer.

Aaben Dans vægter relationen til kunstneren meget højt og inviterer årets kunstner(e) til at deltage i samtaler, frokoster, med på lageret, ind i administrations-rummet og ind på scenen. Aaben Dans interesserer sig for kunstnerens proces, tanker, udvikling i både nutid og fremtid.

Til gensidig glæde

Udover studie og produktionslokaler, stiller vi teatrets ekspertise og knowhow til rådighed for de unge kunstnere. De beslutter, hvad der giver mening for dem at arbejde med– lige der, hvor de står i deres kunstneriske karriere. Aaben Dans ser og lytter – og guider løbende. Koreograferne kvitterer med inspiration – både til Aaben Dans, til det professionelle miljø og til det lokale publikum i mindre visninger, interventioner, workshops, symposier, digitalt eller andre offentlige arrangementer.

Støttegivere

Statens Kunstfonds pulje: Kvalitetsudviklingsprojekter på egnsteatre.